Foto: Ágúst G. Atlason
Eiríkur Örn Norðdahl
"Eiríkur Örn Norðdahl er blandt de mest produktive og alsidige forfattere indenfor moderne islandsk litteratur. Elskere af avantgarde poesi, både hjemme og i undlandet, kender ham for sine grænseudforskende eksperimenter med konkret lyrik, digital poesi og spoken-word happenings. Han har også udgivet fire romaner og er en meget aktiv debattør og forfatter af essays, kroniker og debatindlæg, både on- og offline. Eiríkur Örn debuterede med digtsamlingen Heilagt stríð (Jihad) som han udgav selv i 50 eksemplarer 2001. Siden da er det blevet til fire romaner, adskillige oversættelser og redaktionsprojekter og mindst seks digtsamlinger. En stor del af Eiríkur Örns poesi findes dog kun på internettet eller som performance.Eiríkur Örns mangesidige talent som skribent udfolder sig på forskellig vis i den nominerede roman, Ondskab. Ondskab er en stor roman lige meget hvilken målestok man bruger. Den er en mursten af en bog, men også stor i sin rækkevidde, sine ambitioner og valget af de filosofiske og historiske problemer den sætter under debat. Fortællermåden er polyfonisk og kan virke kaotisk, men fortælleren viser sig at have et stramt greb på alle tøjler. I grunden er Ondskab en europæisk historisk roman og en islandsk samtidsroman men den er også spækket med poesi, sagprosa – der veksler mellem filosofi, historie og politisk teori – metatekstuelle eksperimenter og leg af forskellig format."
Jón Yngvi Jóhannsson – Norden.org
"Eiríkur Örn Norðdahl har skrevet en grusom – til tider grusomt humoristisk – roman om, hvordan ideologi og historie trænger ind i vores mest intime sfærer."
Der Spiegel
Der Spiegel
”Læg Knausgårds Min kamp 6 sammen med Sofi Okasanens Renselse”
Bo Bjørnvig, Weekendavisen
Bo Bjørnvig, Weekendavisen
”Et værk af dimensioner”
Smagsdommerne, DR K
Smagsdommerne, DR K
”En meget vigtig bog i ny nordisk litteratur”
Lektørudtalelse
Lektørudtalelse
"Der er et vidunderligt rodsammen af stilarter. Men stærkest indtryk på mig gør egentlig det vilde forsøg på, som det alt sammen er trækkraft for, at trænge ind til det sted, hvor udgrænsningen og dæmoniseringen af mennesker begynder. [...] Men tilbage står den fornemmelse, at det her er den egentlige kulturkamp. Og at den er vigtig, at den er helt enormt vigtig."
Thomas Thurah // Information
Agnes er frustreret. Siden hun var barn, har holocaust været en besættelse for hende. Men nu er hendes speciale om højreekstremisme i Europa gået i stå. Hendes trofaste kæreste er uambitiøs og arbejder som pizzabud. Agnes væmmes ved sig selv, da hun pludselig føler sig tiltrukket af en intellektuel nynazist, der også kæmper for hendes kærlighed. En uønsket graviditet sætter hele romanen på katastrofekurs i en strøm af ulykkelig kærlighed, jalousi og hævn.Thomas Thurah // Information
Ondskab er et vulkanudbrud af en samtidsroman, et moderne trekantsdrama, der udspiller sig i et finanskrakket Reykjavik og trækker et utal af tråde til Danmark og Europa.
I et historisk fortællespor er Ondskab desuden en blodig slægtsroman. Under anden verdenskrig stod Agnes’ oldeforældre på hver sin side - bødlernes og ofrenes - i en ufattelig massakre på fem tusinde jøder i en lille litauisk by, hvor naboer endte med at slå hinanden ihjel.
Vi oplever et europæisk 20. århundrede, hvor ideologi, næstekærlighed og umenneskelighed går hånd i hånd. Men har Europa overhovedet taget ved lære af tragedien?
Store temaer og hele verdenssyn bliver vendt og drejet i denne prisvindende islandske roman. Forfatteren stiller menneskets iboende ondskab til skue – og intet er helligt. Kan humoren og kærligheden redde os, eller skal man tage det gode med det onde?
Ondskab af Eirikur Ørn Norddahl er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2014 og vandt Den islandske litteraturpris & Den islandske boghandlerpris.
Islændinge tror på fjeldene og jøklernes magiske kraft. De spiser rådden mad og drikker sig fulde med boblende iver. Islændinge er barbarer. Fordi det sælger. Fordi det er sejt. Det er ikke længere sejt at være dansk. Alle er danske. Skandinavien er som bearnaisesovs og det tredje krydderi. Ikke længere fremmed. Island er som tamarind og citrongræs. Bortset fra at det bare er fup. I virkeligheden er Island bare Danmark. Bare bearnaisesovs.
...
Skønheden var dødbringende. Kunsten dræbte. Den østrigske performancekunstner Adolf Hitler havde taget skønhedens logik og drevet den til sit yderste, gjort brug af den til den bitre ende, og resultatet blev verdenshistoriens største blodbad. Det havde altid været barbari at skrive digte – men inden vi nåede frem til holocaust, kunne vi nægte det. Vi kunne lukke øjnene og lade, som om længslen efter skønhed ikke hang sammen med dødslængslen. Men efter Auschwitz forholdt det sig ikke længere sådan. Ikke før det kan lykkes os at glemme igen.
...
Agnes hentede sig en øl mere.
